BUTTER åbnede med en storladen intro, og lad os det med det samme slå fast: Manden har udviklet sig, siden vi sidst så ham bag pulten. Mere selvtillid i håndværket, mere retning i udvalget.
De bedste øjeblikke kom tæt i første halvdel. Et velskruet edit af “Die Young” satte tonen, “One More Time” og “Freed From Desire” gjorde deres arbejde, og et drop på “Under Pressure” fra Mike Williams og Brooks ramte lige i skabet. Senere fulgte “Control”, “Babylon”, “FE!N” og “Animals” blandet med Tiësto og Lucas & Steves “Free Your Mind”. Den hollandske indflydelse er ikke til at tage fejl af, og den klæder ham.
Men så er der samplerne, og her skal der slibes kanter. “Put your hands up in the air” blev fyret af for mange gange – et par gange endda ude af takt. Mest ærgerligt gik det ud over et ellers fedt edit af “Antidote”, der blev mudret til af Jokerens “jeg’ fra havnen” og – ja, endnu et “put your hands up”. Læg dertil en lidt for ivrig mikrofon og en del småfejl i mixet. Vores gæt: Fire decks er et deck eller to for mange, når det koster i præcisionen.
Tempoet er den anden knap, der skal skrues på. Sættet lå i samme leje det meste af vejen og holdt ikke helt på folk. Skiftet kom til sidst – “Vil Du Noget” mod Arcando og Garrix’ “Set Me Free” pegede i en spændende retning – men to numre før tæppefald er for sent.
Og så er der signaturen. Omkring 65 procent var egne numre, edits og remixes – imponerende meget. Det kunne bare ikke rigtig høres tydeligt, for materialet glider så gnidningsfrit ind i det hollandske lydbillede, at man ikke ved, hvad der er Butter, og hvad der er alle de andre.
Grundstenene er der: udvalget, energien, håndværket. Nu handler det om finpudsning – ryd op i samplebanken, lad tempoet bevæge sig, og giv egen musik en tydeligere stemme.
5/10