Lad mig være ærlig om udgangspunktet: mine forventninger er høje, fordi han har leveret før. Debuten Comfort in Chaos var spækket med bangers, der stadig hænger ved. “Shiver” og “Where You Are” med Hayla, “palm of my hands” med venbee, og ikke mindst “Go Back” med Sub Focus – det dér house/drum’n’bass-møde, der pludselig skifter form. Numre, der satte sig fast og blev boende længe efter, festivalsæsonen var slut. Det er målestokken. Og det er præcis dér, CTRL ESCAPE kommer til kort.
For pladen har nu været ude i to måneder, og jeg sidder allerede med fornemmelsen af, at det meste er fortid, så snart sommeren er ovre – hvis det overhovedet lever så længe. Det er bygget til at klippe ind over en Tomorrowland-video, ikke til at blive boende i ørerne. Og når man kender hans katalog, gør det ekstra ondt: det her føles ikke som en mand, der har gjort sit bedste. Det føles som en, der i en stor del af processen har trykket CTRL+ALT og sat sig selv på autopilot.
Der er undtagelser. “All The Time” med The Chainsmokers kan faktisk noget – den bygger bro mellem hans nye, bredere lyd og netop den “Go Back”-side, og det er den ene, der virkelig binder pladen sammen. “Don’t Believe It” er fint house, solidt håndværk – men ikke det uforglemmelige mesterværk, man håbede på. Resten falmer hurtigere, end det burde.
Og det er sådan set kritikken i en nøddeskal: konceptet om at “flygte fra kontrollivet” er stærkt på papiret, men selve musikken tør ikke bryde lige så meget fri, som titlen lover. Han vil væk fra rutinen og laver så genrens mest rutineprægede album. Hold det op mod “Where You Are” eller “Go Back”, og forskellen er til at tage og føle på.
5/10 – kompetent, men forglemmeligt. Et skuffende mellemværk fra en mand, vi ved kan mere.