Skrillex smed sit femte studiealbum, SOMA, ud som en surprise-release i sidste uge – 13 numre via OWSLA/Atlantic. Og lad mig være ærlig: det står svagt. Især når man holder det op mod et mesterværk som Quest For Fire.

Det største problem er, at det ikke føles som et album. Det føles som en tømt skuffe. Stort set hvert eneste nummer er et gammelt, uudgivet ID fra hans livesets – flere af dem helt tilbage fra 2021 – og kun “Tranki” er decideret nyskrevet. Det kan man godt mærke. Der er ingen rød tråd, ingen retning, ingen fornemmelse af at nogen har sat sig ned og bygget en helhed. Det er en bunke løse tracks, der har ligget og samlet støv, smidt sammen og kaldt et album.

Og så er det all over the place. Trap, UK bass, breakbeat, house, techno, hardgroove – med ISOxo, Chris Lake, Feid, MC Dricka, Anita B Queen, Blawan og en hærskare af andre. Hver for sig kan numrene være fine nok, men samlet trækker de i hver sin retning. Det her er Skrillex der kuraterer mere end han producerer, og bredden bliver til mangel på fokus. Den kerne, der gjorde ham til Skrillex, drukner i gæstelisten.

Tag “Noche Without You”. Den sampler Robert Miles’ “Children” – en af trancens helligste relikvier – og pakker den ind i reggaeton med Feid. Ambitiøst, ja. Lækkert, nej. Den originale melodi bærer så meget følelse, at versionen mest føles som nostalgi brugt som genvej. Og “Tranki”, det eneste deciderede nye nummer, rammer mig overhovedet ikke.

Sammenligningen med Quest For Fire (2023) gør ondt. Dér var der en rød tråd, et statement, numre der satte sig fast med det samme – en “Rumble”. SOMA har intet af det. Og det stikker ekstra, fordi sidste års album var en bevidst tilbagevenden til hans rå dubstep-rødder. Her er der ingen plan – bare en harddisk der er blevet tømt.

Det eneste, der bliver hængende, er “Smoke” med ISOxo. Det er det ene nummer, jeg tror, jeg vender tilbage til om en måned eller to. Resten falmer, før måneden er omme.

Dom: ikke et album, men en oprydning. Helt skidt bliver Skrillex aldrig – men det her er hans tyndeste og mest retningsløse i årevis.