Zookeepers’ ene halvdel lancerer soloprojekt

Et behov for et kreativt fristed får nu William de Waal til at lancere et soloprojekt, der skal supplere Zookeepers-udgivelserne.

346
Visninger

William de Waal, også kendt som ham den langhårede fra Zookeepers, lancerer nu sit eget soloprojekt under navnet Willone. Det sker med debutsinglen “Serenity”, der er ude på Riotville Records i dag.

“Serenity” er et virkelig lækkert, velproduceret track, der giver minder om nogle af de tidlige udgivelser fra Zookeepers, men med en lidt mere moden og rolig undertone.

Fomålet med Willone-projektet er at få en platform og et kreativt fristed, hvor de udgivelser der ikke passer til Zookeepers-brandet, alligevel kan udkomme i stedet for at ende i skraldespanden.

Derfor skal lanceringen af Willone overhovedet ikke ses som enden på Zookeepers eller mindre ambitioner for William de Waal, hvad angår duoen. Det er blot en anledning til at få endnu mere musik udgivet.

Zookeepers har været stille i 2020 ovenpå et hektisk 2019 med voldsomt mange shows, men gør så småt klar til igen at udgive ny musik. Vi glæder os til det, men også til at høre mere fra Willone-aliaset!

Lyt til “Serenity” her: