Melodisk mester tilbage: Adrenalize udgiver “Tomorrow”

Adrenalize er et af de mest spændende navne på den danske elektroniske scene - alligevel bliver han hverken set eller omtalt særligt ofte i Danmark. Nu er han klar med ny musik.

415
Visninger

Et af de danske elektroniske navne som gør det allerbedst i udlandet, taler vi allermindst om herhjemme. Ja, faktisk er Malthe Mehlskov – altså Adrenalize – slet ikke blevet omtalt i de danske musikmedier en eneste gang de seneste år. Med undtagelse af her på siden selvfølgelig.

Men det forhindrer ikke danskeren i at skabe fantastiske numre gang på gang. Især når det kommer til melodierne, er Adrenalize nærmest på sin helt egen planet. De er så smukke og fængende, at selv folk der ikke er til hardstyle må gå til bekendelse og erkende, at han laver god musik. Det er ikke for sjov, at vi kalder ham Danmarks hardstyle-konge!

Det har han gjort igen på det nye nummer “Tomorrow”, hvor vokalen bliver leveret af ADN, der også lagde stemme til en anden melodisk basker fra Adrenalize – nemlig “Get Up”.

Der er et nummer – og især en melodi – der får følelserne frem, og personligt fik jeg gåsehud, første gang jeg lyttede til det her nummer, fordi melodien bare går direkte ind.

Hvis du vil læse mere om selve arbejdsprocessen, når Malthe Mehlskov skal lave melodier, så kan du læse vores tidligere interview med ham her:

Det kunne være spændende at se Adrenalize på en scene som Magicbox i fremtiden. Tidligere har der været plads til psytrance-fest med Vini Vici og flere af de helt hårde navne som Snavs, RL Grime, Nonsens osv. har fået chancen – så herfra kan jeg ikke se, hvorfor Adrenalize ikke skulle kunne stå som lukkenavn – da de alligevel ofte står overfor navne på hovedscenen, der kan være svære at konkurrere med.

“Tomorrow” er ude nu på Scantraxx. Lyt herunder:

Sangen kan også findes på vores playliste “Fist Pump Fridays Fresh Releases”, hvor vi hver uge opdaterer med alle de fedeste, nye tracks!

Adrenalize eksperimenterer på ny udgivelse