STMPD har sat ny standard for nytænking af EDM

Først indtog Martin Garrix tronen som DJ og producer, nu har en også vist sig som en yderst dygtig labelboss.

581
Visninger

Lige nu er der et ambitiøst label, der overgår alle andre, når det kommer til at nytænkning indenfor EDM-scenen.

Mens Spinnin’ Records ofte minder lidt om en pølsefabrik, der spytter metervare-EDM ud det meste af tiden, så har STMPD Records gjort det stikmodsatte.

Først etablerede Martin Garrix sig som verdens mest populære DJ – nu tre år i træk. Men i mellemtiden har han og holdet bag ham haft overskud til at stable EDM-scenens mest interessante label på benene. Og Garrix har bevist, at han også kan begå sig som labelboss.

STMPD giver nemlig en bred vifte af kunstnere mulighed for kompromisløst at eksperimentere – og stadig udkomme på et stort label.

Senest i dag med udgivelsen af Julian Jordans “Oldschool” som var et af de mest eftersøgte IDs fra Martin Garrixs Ultra Set.

Og det kan også ses på de mange navne, som er blevet mere eller mindre fast inventar på STMPD. Matisse & Sadko, Todd Helder, Loopers, Dyro, Blinders og Bart B More har alle lagt navn til flere udgivelser – selv Dillon Francis har udgivet musik på STMPD.

Der er plads til TV Noise og duoens skingre lyd som på “Lasers” – ellers Osrins synthpoppede “Not That Complicated” eller Matisse & Sadkos karakteristiske progressive house på “Another Side”.

Der findes nærmest ikke en genre, der ikke kan udkomme på STMPD. Lige fra rap til deep house eller future bass og alle de numre indimellem, der er svære at sætte genrer på. Med Sony Music i ryggen er det altså en væsentlig platform der er kommet – og som bidrager til at nytænke og udvikle EDM-scenen i en ny retning.

Med Martin Garrix som krænsekagefiguren har STMPD også et ansigt, der kan formidle udgivelserne og få den nyskabende musik spredt til hele den elektroniske scene.

Det betyder, at STMPD lige nu er det første sted jeg kigger efter ny musik hver eneste uge. For det hollandske label leverer gang på gang.

Lyt selv til de mange kreative, spændende udgivelser herunder: