Swedish House Mafia gør comeback – Mit livs bedste koncert

Ord kan næsten ikke beskrive, hvad der foregik i Tele2 Arena i weekenden.

512
Visninger

“Jeg var der, da Swedish House Mafia gjorde comeback.”

Det forestiller jeg mig, jeg engang vil fortælle mine børnebørn – for efter at have set den svenske trio ikke bare en, men to gange henover weekenden er jeg overbevist. Det show kommer jeg til at huske resten af mit liv.

Der er spekuleret meget fra mange sider om, hvorfor de kom tilbage. Var det fordi pengene var for stor en fristelse? Var det fordi karrieren som henholdsvis soloartisten Steve Angello eller Axwell^Ingrosso ikke var helt så gloværdig? Nej. I weekenden fik vi svaret. Det er på grund af os. Fansene har bedt om det, ventet tålmodigt og krydset fingrene for, at de en dag ville finde sammen igen. Og det har de gjort nu. Og som Axwell formulerede det “this time it’s for life”

Sebastian Ingrosso sagde i Take One “We’re not best friends anymore”. Han gentog det igen under koncerten – og mit hjerte stoppede et kort sekund, inden han tilføjede “we’re family now”.

Vi kan altså forvente os, at Sebastian, Axel og Steve bliver sammen denne gang. Så lad os se, hvad de har at byde på.

Historisk show

En rumlende bas markerer at der skal til at ske noget. Der bliver bygget langsomt op – pludselig falder det hvide tæppe, der har dækket hele scenen – og der står de så – på en svævende scene – Swedish House Mafia. Med ny musik lige fra begyndelsen.

Den første del af settet har en lidt tung vibe. Med brudstykker af flere nye numre. Tre af slagsen inklusiv intronummeret på de første 15 minutter blandet op med dele af de tre svenskeres store bagkatalog – som Steve Angellos “Teasing Mr. Charlie”.

Stilen fortsætter lidt indtil et nyt og meget eksperimenterende nummer fra trioen bryder stemningen det hedder formentlig “Underneath It All” og jeg kan ikke sige så meget andet, end at det gav kuldegysninger at høre live.

Herefter fik vi den helt store hitparade. “Miami 2 Ibiza” i introversionen fra Miami, “Resurrection” i et smukt mashup med “Something New” og bagefter “This Time”.

Pludselig blev tre store cirkler i loftet sat i brand, da anslaget til “Antidote” lød, og under selve klimakset på det nummer kom der kæmpemæssige ildsøjler op omkring scenen.

Herefter fortsatte festen med de lidt større hits fra trioen hver især – som byggede op til den store finale.

Her fik vi tretrinsraketten bestående af “One” tilsat en ny orkesterversion, som gav gåsehud. Derefter “Don’t You Worry Child”, som der blevet sunget med på i hele arenaen. Og til sidst fællessang for 40.000 tilskuere på “Save The World”.

Perfektion

Det hele gik op i en højere enhed torsdag, fredag og lørdag i Tele2 Arena. Sangvalget. Opbygningen af selve settet var elegant. Vi fik ny musik fra trioen, som de havde lovet os.  Og så talte de hverken for lidt eller for meget undervejs – og sagde de helt rigtige ting. Perfekt.

Og så var der den visuelle del. De højeste ildsøjler, jeg nogensinde har set. De brændende ringe i loftet. den svævende scene. Den kæmpe skærm, hvor der igen og igen var de helt rigtige visuals til at understøtte sangvalget. Konfettien der regnede under “Underneath It All”. Perfekt.

Det var på alle måder mindeværdigt. Og jeg har svært ved at tro, at noget Swedish House Mafia show jeg nogensinde kommer til at se igen vil overgå de magiske aftener i Tele2 Arena. Med 40.000 fans, som har ventet 6 år på at de skulle komme tilbage.

Heldigvis var det ventetiden værd. Velkommen tilbage Swedish House Mafia!