Avicii-single udgivet: svenskerens sidste hilsen til sine fans

Avicii er her ikke mere, men han efterladte en masse musik - nu får vi en smagsprøve på, hvad vi har I vente.

633
Visninger

Vi savner Avicii. Da han forlod verden, efterlod han et tomrum i mange af vores hjerter.

Men i dag har vi fået første bid af en kage, som vi har ventet længe på. Allerede før Aviciis død sultede vi efter ny musik. Men afsavnet er kun blevet større, efter vi mistede Tim Bergling.

“SOS” er første udspil fra det kommende album “TIM”, som bliver udgivet på Sveriges nationaldag den 6. juni.

Sangen er et samarbejde med Aloe Blacc, som også var stemmen på Aviciis mest streamede sang “Wake Me Up”.

Herunder kan du se en tilhørende mini-dokumentar omkring tilblivelsen af “SOS”.

Nogle af de kommende sange er blevet færdigproduceret af Aviciis faste samarbejdspartnere. Og Universal har udtalt, at de med de nye Avicii-sange ikke bliver udgivet med henblik på at få hits, men med udgangspunkt i at sangene skulle være, som Tim ville have ønsket dem.

Men come on – det er Avicii. Hvis albummet lever op til vores forventninger, kan vi godt forvente en sommer, hvor svenskeren kommer til at dominere hitlisterne – og det ville da også være smukt med Tim Bergling på toppen af hitlisterne – for en allersidste gang!

På Youtube bliver der over sangen vist en masse rørende hilsner til svenskeren fra fans fra hele verden – se selv herunder eller stream “SOS” på Spotify!