Nonsens remixer Diplo & Ellie Goulding

Nonsens har endnu engang taget en remix-opgave på sig, og de gør det nærmest til perfektion.

518
Visninger

Vores bornholmske favorittrio har gjort det igen.

Selveste Diplo har bedt danskerne om at remixe kæmpehittet “Close To Me”, der har knap 230 millioner streams i skrivende stund.

Danskerne står for remixpakkens bedste, mest uforudsigelse og spændende remix. Og det kan vi godt sige, uden at have den danske klaphat på.

Vokalen er pitchet helt op på Ellie Goulding, mens Swae Lee næsten får lov at bevare sit eget toneleje. Det giver en følelse af moderne EDM, der møder 00’erens eurodance-musik. På den gode måde, altså!

Det hele leder frem til to forskellige drops – det første med store horn og klassisk trap-stil, mens der bliver skruet helt op for varmen og tempoet på andet drop! Det må helt sikkert være det her remix, der lettest vil finde vej til Diplos egne sets!

Endnu et velproduceret nummer fra Nonsens, der gang på gang leverer på internationalt niveau. Det får en til at overveje spørgsmålet  – er Nonsens i stand til at lave et dårligt track?

Lyt til Nonsens’ remix af “Close To Me” og ugens andre store udgivelser på Fist Pump Fridays Releases herunder: