Duke Dumont inviterer til leg på ny undergrunds-single

436
Visninger

Siden Duke Dumont udgav “Need U (100%)” med A*M*E i 2013, har han ikke set sig tilbage. Den britiske DJ og producer har udgivet det ene hit efter det andet, og har som en af de få formået, ikke at sælge alt for meget ud af sin originale lyd undervejs.

Nu er Duke Dumont ude med part 6, af sin “For Club Play Only”, som første gang udkom tilbage i 2012.

Nummeret, som er en del af part 6, hedder “Red Light Green Light”, og som i næsten kan regne ud, er vokalerne bygget op omkring “rødt-lys, grønt-lys legen”, men hvordan legen fungerer i praksis, på en mørk natklub, bliver spændende at følge!

Nummeret er, ligesom alle andre i “club-serien”, meget originalt, og er uden tvivl et frisk pust på den lidt mere kommercielle undergrundscene, hvor en sjov fyr ved navn Fisher dominerer totalt pt.

“Red Light Green Light” har potentialet til at blive kæmpestort, men kan også ende med at gå hurtigt i glemmebogen. Lyt til tracket herunder: