To store danske udgivelser på forårets første dag

Både Nonsens og Sebastian Wibe er i dag ude med nogle af karrierens hidtil største udgivelser.

562
Visninger
Nonsens

Drengene fra Nonsens fortsætter deres brandvarme stime. Det er kun godt halvanden måned siden, vi omtalte deres måske hidtil bedste nummer “Heroes”, som udkom på Monstercat.

Nu er trioen så klar med deres nok hårdeste nummer nogensinde. “Give It To Me”, som er et collab med Yellow Claw. Det er første udspil fra Yellow Claws kommende EP “Danger Days”, som også indeholder et collab med danske Stoltenhoff, som er blevet en fast samarbejdspartner for den hollandske duo.

Det er langt fra første gang trioen samarbejder et stort navn. Diplo, RL Grime og et remix for The Chainsmokers er allerede krydset af på listen.

Selve nummeret dyrker en uhyggelig tone i opbygningen til droppet, som jeg har svært ved at beskrive helt præcist –  men mit bedste udtryk for det, vil nok være Nonsens’ tidligere udgivelse “Make It Pop” på steroider. Det er voldsomt, råt og et track som helt sikkert vil være at finde i mange festivalsets i løbet af den kommende festivalsæson!

Også Sebastian Wibe når i dag en ny milepæl – med sin første udgivelse på et af tidens største EDM-labels, Don Diablos Hexagon.

I 2018 udgav danskeren blot et enkelt nummer – og nu har vi fået to på en måned. Det tegner lovende for 2019!

Tracket hedder “I’m On My Way” og er et collab med den russiske duo Dropgun, der som en maskine nærmest spytter nye udgivelser ud hver eneste måned.

“I’m On My Way” fortsætter future-house stilen fra Sebastian Wibes seneste udgivelse, der også havde Hexagon-vibes skrevet tykt henover det!

Et stort skridt i den rigtige retning for to danske EDM-acts på en enkelt dag – slet ikke dårligt!

Lyt til begge på “Fist Pump Fridays Fresh Releases” herunder:

VERDENSPREMIERE: Tumult inviterer til rave på nyt track