VERDENSPREMIERE: Tumult inviterer til rave på nyt track

Tumult er klar med deres første udgivelse i 2019- og her kan I få lov at lytte til den lidt før alle andre!

561
Visninger
Tumult
Pressefoto: Tumult

Vi har i samarbejde med Riotville Records og Tumult en verdenspremiere til jer i denne uge!

Vi har nemlig, helt eksklusivt, fået lov til at vise jer københavnske Tumults seneste, højenergiske nummer, “Everything” en dag før den officielle release.

Denne gang tager duoen os med til 150 bpm rave med happy hardcore-synths, en pumpende bassline og to forskellige drops – det ene mere hårdtslående end det andet!

Tumult har nu i flere år markeret sig som et navn, som der skal holdes et skarpt øje med på den danske elektroniske scene. Som det fremgår på deres sociale medier, så beskrives deres lyd bedst som en Ford Escort, der brager ind i et pigekor med fuldt overlæg.

Der er fuld fart på, og det ligger nærmest til højrebenet at kalde duoen for den danske udgave af Yellow Claw, fordi de henter inspirationen til mange af deres udgivelser fra det hollandske lydunivers. Men så alligevel ikke – for deres tracks er unikke – og det er Tumult også!

Lyt som en af de første til “Everything” herunder – hvor du også helt gratis kan hente nummeret til din samling!

Snavs udgiver nyskabende track på Tiëstos label

DØ CHEF DØ og Hottub udgiver sprængfarligt collab