Snavs udgiver nyskabende track på Tiëstos label

Snavs beviser endnu en gang, hvorfor han er en af Danmarks største elektroniske stjerner lige pt.

332
Visninger

Snavs lader sig ikke begrænse af genrer. Heller ikke på hans seneste udspil, “Epoch”, der for nyligt udkom på Musical Freedom.

Vi ved godt, at vi er lidt sent ude med omtalen af det her nummer – men det fortjener stor anerkendelse – så læs lige videre alligevel!

“Epoch” er kort opsummeret et hårdtslående, bastungt bæst, der udstråler samme energi, som Snavs gør, når han spiller live.

Første drop er hårdtslående trap, grænsende til dubstep og med hints af future bass. Andet drop skifter Snavs stil, i første halvdel med noget der er svært at sætte en genre på, men som bedst kan beskrives som dubstep på speed eller hardstyle – inden han i anden halvdel vender tilbage til stilen fra første drop.

Men faktisk er det mest spektakulære alligevel breaket, der leder op til det andet drop. Det er smukt. Melodisk, euforisk og bare generelt storslået, og viser tydeligt, at Snavs bestemt ikke kun kan lave nogle af de hårdeste drops i gamet, men også nogle af det mest betagende melodier!

Fedt at se, at Musical Freedom har plads til den type udgivelser, og ikke mindst fedt at se, at Andreas Holdø – altså Snavs – hele tiden fortsætter med at være en frontløbende nyskaber inden for elektronisk musik – både herhjemme men bestemt også på verdensplan.

Læs også vores anmeldelse af Snavs’ album, som vi gav fuldt hus lige her: