Adrenalize eksperimenterer på ny udgivelse

Hardstyle er ikke for alle - men Adrenalize formår igen og igen at gøre genren tiltrækkende for fans af elektronisk musik.

499
Visninger

Danmarks hardstyle-konge, Adrenalize, er tilbage med en ny udgivelse. I dag er “Groove Right Now nemlig sluppet løs på Scantraxx.

For folk som ikke er hardcore hardstyle fans, kan det være et svært univers at komme ind i. Men Adrenalize er om nogen en god overgang fra EDM til HDM – Hardstyle Dance Music. Danskeren leverer nemlig altid melodier af højeste kvalitet.

Samtidig er Adrenalizes stil altid legesyg og eksperimenterende. For eksempel er melodien på en af hans tidligere udgivelser, “Get Up”, bygget af en vokal, som er loopet, pitchet, forkortet og på alle måder manipuleret – og resultatet er en fængende melodi.

På den nye udgivelse “Groove Right Now” er der også eksperimenteret lidt. Denne gang er der tydelige præg af disco i melodien og opbygningen, mens droppet om noget er så hårdtslående som nogensinde.

“Groove Right Now” lyder præcis, som jeg ville forestille mig et collab mellem Throttle og Darren Styles ville. Det er om noget et kompliment til den unge dansker!

Her kan du læse vores interview fra sidste år med Adrenalize:

Er du træt af at læse og vil du bare gerne høre, “Groove Right Now”, så kan du gøre det på vores playliste herunder!

Hvis du følger den, så lover vi dig, at vi altid holder dig opdateret på tidens største og bedste, nye udgivelser!