Officielt: Swedish House Mafia spiller på Tinderbox i 2019

Tinderbox 2019 kan meget vel blive den største udgave af festivalen set med elektroniske briller.

2508
Visninger

Vi vidste det godt – men det er alligevel en lettelse endelig at få det bekræftet helt officielt. Swedish House Mafia spiller i Danmark, nærmere bestemt i Tusindårsskoven til sommer under årets Tinderbox Festival. Det har trioen selv annonceret i dag på deres hjemmeside.

Dermed slår Tinderbox alle tidligere elektroniske bookinger på festivalen. Med al respekt for Calvin Harris, Tiësto og Martin Garrix, så har Swedish House Mafia bare en helt anden status. De er mytiske, legendariske, de er det største navn indenfor elektronisk musik – måske nogensinde?

Nu gælder det så bare om at sidde klar, når billetsluserne åbner fredag klokken 10. Med så stort et navn på plakaten, kan det gå rigtig stærkt med endagsbilletter til den dag, som svenskerne spiller, ligesom det også kan vise sig at betyde, at festivalen for udsolgt tidligere end de forrige år. Vi ved det ikke – men det er et muligt scenarie, når et navn omgivet af så stor hype spiller på Tinderbox.