I disse dage er Tomorrowland i fuld gang, og den lejlighed benytter Dimitri Vegas & Like Mike sammen med Nicky Romero til at sende ny musik ud.
“Here We Go” er et nyt take på Chemical Brothers’ klassiker “Hey Boy, Hey Girl” og på det nye track får nummeret et makeover, der får det til at passe ind i den nuværende EDM-lyd. Med et monsterdrop, der lyder som en kombination af Nicky Romeros gamle hit “Sound Of The Underground” og en omgang Melbourne bounce fungerer reworket rigtig godt.
Det er altid en svær opgave at løfte de store klassikere til en mere moderne lyd uden at ødelægge originalen, men her har de belgiske brødre og den hollandske stjerne altså gjort det med den respekt for originalen, som det kræver.
Mon ikke at netop dette track kommer til at give genlyd henover scenerne til Tomorrowland. Det er i hvert fald et track, der bør få publikum til at hoppe ekstra meget.