Throttle går ‘All In’ på ny single

Throttle har skabt sig et navn indenfor EDM med anderledes udgivelser, og han fortsætter den stil på sit seneste nummer.

695
Visninger

Australske Throttle har flere gange de seneste år fanget vores opmærksomhed med spektakulære udgivelser, der adskiller sig fra mængden, og nu har unge Robbie Bergin gjort det igen.

Jeg hørte for første gang ‘All In’, da Throttle spillede på Garden Stage til Summerburst sidste weekend, og jeg var straks solgt. Instrumentalen kombinerer elementer fra deep house og disco. Vokalen får masser af plads til at bygge forventningerne op, og så kommer et drop som er helt anderledes og uventet. Det er hårdt, men stadig på en house-agtig måde.

Det er sådan et nummer, som både kan gå an, når man i sommervarmen ligger ved poolen med en drink i hånden, eller i prime time på de helt store scener her i løbet af festialsæsonen! Det har helt sikkert potentiale til at blive et sommerhit i elektroniske kredse – men det vælter nok ikke ind på de store mainstream-hitlister – det er Throttle stadig for ukendt til.

Det er blot en uge siden han sidst udgav ny musik. Et remix af Armin Van Buurens track “Therapy”, og det er nok heller ikke sidste gang i år vi hører fra Throttle.

Vi interviewede Throttle under sidste års Tinderbox, hvor han blandt andet talte om et muligt nyt collab med Oliver Heldens, så vi har forhåbentlig flere gode tracks i vente.