Der kan komme et nyt Avicii-album i år

Vores allesammens afdøde Tim Bergling havde masser af ny musik klar inden han døde, en del af det kan blive udgivet senere i år.

1701
Visninger

Avicii som afgik ved døden i sidste måned, var en yderst produktiv herre, og studiet var stedet, hvor han ofte fandt ro fra det vilde og angstprovokerende tourliv. Derfor efterlod svenskeren sig masser af ny musik, som måske stadig kan komme til at se dagens lys.

Den svenske avis Aftonbladet skriver, at den afdøde Tim Berglings familie har mødtes med hans pladeselskab, Geffen Records, omkring et nyt album med flere af svenskerens uudgivne tracks. Ifølge svenske medier så havde Avicii mere end 200 uudgivne tracks liggende, og det er nu alle disse numre, som skal høres igennem, hvor det skal vurderes, hvilke som skal udgives på det nye album.

Direktøren fra Geffen Records, Neil Jacobs, har tidligere udtalt at de arbejdede på et album, som skulle udgives senere i år, og ifølge Jacobs, skulle det være Aviciis bedste produktioner i mange år.

En af de numre som forhåbentlig bliver udgivet, er tracket “Heaven”, som i snart flere år har været “leaked” på internettet i forskellige versioner: