Knowledge Sessions: Bliver klogere på ny teknologi og trends

Vil du høre om ny teknologi, overvære spændende paneldebatter eller bare høre god musik, så skal du kigge forbi Pumpehuset på lørdag.

774
Visninger

På lørdag åbner Pumpehuset i København dørene op til Knowledge Sessions. Et arrangement der bliver afholdt af Relevance Festival, som er et initiativ, der forsøger at udvikle den elektroniske musikscene i Danmark.

Lørdagens arrangement byder blandt andet på en diskussion omkring digitale trends indenfor musik, og hvordan man kan udnytte ny teknologi til at fordele fx KODA-penge til artisterne. Her vil Julian Leker, der er ejer af Slagteriet og konsulent i Danmark på Pioneers nye produkt KUVO blandt andet sidde i panelet.

KUVO er et device, der registrerer DJ’ens playliste i real time, så man på samme tid kan stå i publikum med den tilhørende app og præcis vide, hvad der bliver spillet. Sådan lidt 1001Tracklists-agtigt, bare bedre! Men det kan også i fremtiden blive et værktøj til at fordele KODA-midler mere retfærdigt efter hvad der bliver spillet på klubberne i stedet for blot, hvad der topper hitlisterne.

Knowledge Sessions byder også på emner som beskyttelse af ørerne, en diskussion omkring musikproduktion og ny teknologi indenfor det område, og så kan man komme helt tæt på den succesfulde DJ, Noir, som giver et keynote interview.

Efterfølgende er der tid til networking inden der bliver lukket op for koncert med Noir, Jeremy Olander, Christian Nielsen og flere andre navne.

Er du interesseret i at overvære spændende diskussioner, blive klogere på ny teknologi eller vil du bare gerne til et fedt show, så er det lørdag fra klokken 16.00 i Pumpehuset.

Tjek det fulde program på linket her:

 

 


Warning: A non-numeric value encountered in /home/www/fistpumpfridays.dk/wp-content/themes/ionMag/includes/wp_booster/td_block.php on line 1008